02-11-2016, 23:28
Citer:Hackere, som går under navnene "an honest moose" og "Anon.dk", står angiveligt bag et hack, der har skaffet adgang til PET-ansattes og politikeres CPR-numre.https://www.version2.dk/artikel/hackere-...re-1017732
Det viser en chat-korrespondance fra et hemmeligt internetforum, som blev læst op mandag i Københavns Byret, skriver Nyhedsbureauet Ritzau. Hackerne har desuden offentligtgjort 91 folketingspolitikeres CPR-numre.
I chatsamtalen, som en journalist havde fået adgang til, lød det blandt andet at:
»Vi sidder med Radikale Venstres mailserver.«
Ligesom samtalen afslørede, at hackerne ikke kun gik efter politikere:
»Vi har også hentet cpr-numre på PET-ansatte.«
Nægter sig skyldige
To mænd fra Fyn og Midtjylland er tiltalt for at stå bag hacket, men begge nægter sig skyldige og vil desuden ikke kommentere på sagen.
Udover at hacke sig ind på hjemmesider for folketingsmedlemmer fra SF, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Venstre, er Rigsrevisionen, Digitaliseringsstyrelsen, Kommunernes Landsforening ifølge anklageren også ramt. Anklagemyndigheden mener at kunne tilføje hack af Frimurerlogen tilbage i 2012 til den liste. Her blev flere af logens medlemmers identitet lækket.
Politisk hævnaktion
Anklageren mener, at hackerne har forbindelse til hackergruppen Anonymous, der er kendt for at hacke med et politiske motiv.
Det går godt i tråd med at sagen om de 91 politikeres lækkede CPR-numre, i byretten blev beskrevet som en politisk hævnaktion. Politikerne, der fik deres CPR-numre lækket, var de selv samme, der fik en lov om Center for Cyberkriminalitet igennem.
»De krænker borgerne med et overvågningssystem. Vi giver politikerne igen af samme medicin,« lyder det i chatsamtalen fra det hemmelige internetforum.
Endnu er der ikke tegn på, at PET-ansattes CPR-numre skulle være lækket.
Der ventes dom i sagen 24. november.