Jeg går helt klart ind for en legalisering.
Er selv mere eller mindre daglig ryger, og har været det i de sidste 6 år.
I min vennekreds er vi nok en 6-10 rygere, der alle har skole eller arbejde og passer vores ting på ligefod med alle andre. I løbet af de 6 år har jeg oplevet op- og nedture ved rygningen, men har derimod også formået at lære at takle eventuelle problemer der er opstået som resultat af dette. Har et par venner der også har fået det psykisk dårligt af at ryge, og disse har selv valgt at stoppe - og har ingen mén den dag idag. Alt med måde.
Jeg synes, at i et "frit" land som Danmark - skal vi selv have valget - og ansvaret for hvad vi propper i os selv.
Det skal selvfølgelig kontrolleres/reguleres, og det giver jo sig selv at hashrygning under/før kørsel skal forblive forbudt.
Og nej. Jeg går ikke ind for at alle andre stoffer skal lovliggøres, men nu er det sådan (efter min overbevisning) at cannabis har utallige medicinske egenskaber - som ovenikøbet har minimale bivirkninger i forhold til meget af det medicin der bliver udstedt hos lægen. Kokain og Extasy kan jo også bruges medicinsk - men der opvejer bivirkningerne desværre også fordelene.
Dog er det ikke "kun" de egenskaber jeg går efter i cannabis. Jeg vil bare gerne Selv have valget til at nyde en god pind med kammeraterne eller slappe af med en god film efter en hård dag - Uden at skulle stemples som kriminel. Jeg er klar over at det desværre er sådan verden ser på mig, men jeg dyrker selv (Forfærdelig dejlig hobby) - og ser derved mine handlinger som en offerløs forbrydelse. Det er ikke alle hashrygere der er ambitionsløse bong-hoveder uden nogen form for realitetssans eller fremtidsplaner. Nogle af os kan bare godt lide at nyde livet på Vores måde. ;) Desuden tager det kun (både for mig og mine kammerater) et par dage at komme sig over flere måneders hashrygning. Efter en uge er min søvnrytme tilbage, og jeg skal nærmest mindes om der er noget der hedder hash. Sådan er det selvfølgelig ikke alle der har det. Men røg de ikke hash, så drak de i stedet. Vil dog ikke komme ind på Cannabis Vs. Alkohol, da den er en del af hele verdens kultur - og ville sku selv blive lidt småked hvis alkohol blev forbudt - også selvom det er pokkers usundt.
Benka - Hvis du ikke har set Weed Country, så er der her et af de mange små klip der kan findes på Youtube.
http://www.youtube.com/watch?v=VMpWKzukg94
Der er også et klip, hvor en mand med Multipel Sklerose går fra kørestol til at tage en lille tur i bilen.
Det er ikke let at gennemskue hvad der er rigtigt, og hvad der er rent skuespil - Og det er svært grundet mangel på rigtige forskningsresultater, da sådan research er utrolig svært at få godkendt.
Manden skrev debat - så kom i gang med at ændre min synsvinkel. :)